NFB - juni 2026 - Flipbook - Page 6
Langt størstedelen af danskerne
har et moderat alkoholforbrug
Andelen af danskere, der drikker mere end ti genstande om ugen, er næsten halveret på 15 år. Især de helt
unge har fået et mere ansvarligt forbrug af alkohol. Flere i de ældste aldersgrupper har et forbrug over
Sundhedsstyrelsens anbefaling end i den yngste aldersgruppe.
85,6 % af danskerne har et forbrug af alkohol, som ligger under Sundhedsstyrelsens
anbefaling om at drikke ti genstande eller
mindre om ugen. Det viser Den Nationale
Sundhedsprofil 2025, som gennemføres ca.
hvert fjerde år i et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen og regionerne. I undersøgelsen,
som blev offentliggjort i marts 2026, deltog
knap 200.000 personer.
Dermed er antallet af danskere med et ansvarligt alkoholforbrug det højeste i de 15 år,
undersøgelsen er blevet gennemført.
Omvendt er andelen af danskere, der drikker mere Sundhedsstyrelsen anbefaler, næsten halveret de seneste 15 år – i 2010 drak
24,6 % af danskerne mere end ti genstande
om ugen, mens andelen i 2025 lå på 14.4 %.
- Det er meget positivt, at et markant flertal
drikker alkohol med respekt, og at udviklingen
fortæller den rigtige vej. Efter årevis med fokus
på de negative konsekvenser, hvis man drikker
for meget alkohol, nærer jeg et forsigtigt håb
om, at vi snart kan italesætte de mange positive sider ved at nyde eksempelvis en øl i godt
selskab, siger Nick Hækkerup, der er direktør
i Bryggeriforeningen.
UNGE MÆND DRIKKER LANGT
MERE ANSVARLIGT
Han glæder sig især over, at de unges overforbrug af alkohol er faldet markant. I 2025
drak 78,8 % af de 16-24-årige maksimalt ti
genstande om ugen. Andelen var 61,9 % i
2010.
Særligt de yngre mænd har sænket deres
overforbrug af alkohol. Faktisk er der flere
mænd i aldersgrupperne 65-75 år og 75+
år end mænd i aldersgruppen 16-24 år, der
drikker flere genstande end anbefalet af
Sundhedsstyrelsen.
- Vi har i øjeblikket en generation af unge, som
er langt mere ansvarlige end deres forældre og
bedsteforældre, da de var på deres alder. Samtidig har et bredt flertal i Folketinget vedtaget
en række fornuftige tiltag, som trådte i kraft
sidste forår, bl.a. strengere håndhævelse af
salgsaldersgrænserne, højere bødestraffe for
ulovligt salg og lavere tilladt alkoholprocent for
de 16-17-årige. Når virkningerne af disse tiltag
6
slår igennem, vil vi formentlig se, at et endnu
større flertal af de unge drikker ansvarligt, siger
Nick Hækkerup.
FLEST KVINDER HOLDER SIG
UNDER GENSTANDSGRÆNSEN
Der er betydelige kønsmæssige forskelle på,
hvem der holder sig under Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Mens det gælder for 91,6
% af kvinderne, er det tilfældet for 79,3 % af
mændene.
Det kan hænge sammen med, at Sundhedsstyrelsen i 2022 ændrede sine anbefalinger fra maksimalt 7 og 14 genstande for
henholdsvis kvinder og mænd til maksimalt
10 genstande for begge køn.
Med en andel på 97,1 % er det især de
35-44-årige kvinder, der holder sig under
styrelsens grænse. Det samme er tilfældet
for 95,4 % af gruppen af kvinder fra 45 år til
54 år samt for 95,1 % af kvinderne fra 25 år
til 34 år.
Nyt fra Bryggeriforeningen