NFB juni 25 web - Flipbook - Page 10
Mit øl er en del af mig selv
Syrlig øl med blåbær, vanilje
og salt. Fransk Saison med
fersken. Og amerikansk
Porter med rugmalt. Det hele
økologisk. Sådan noget øl kan
man da ikke sælge i en landsby
mellem Billund og Vejle?
Jo selvfølgelig, konstaterer
Graham Henderson.
På Hærvejen, netop som vandløb og skove i
Vejle Ådal forvandler sig til Vestjyllands golde hede, har nordirske Graham Henderson
og danske Rikke Bruntse Dahl købt et gammelt mejeri og lagt Christianshavn i hovedstaden bag sig.
Her udlever de drømmen om et økologisk
bryggeri, BLAS, og et familieliv med Sam (10
år) og Molly (6 år) tæt på naturen.
Siden 2018 har de med hjælp fra svigerfar, Martin, renoveret alt, inklusive tag og
vinduer, og så sent som for et par uger siden
baksede de vindeltrappen på plads op til en
hems midt i det højloftede lokale midt i bygningen. Den svungne metaltrappe er malet
BLAS’ kendingsfarve postkasserød, lige som
de enorme tværgående jernbjælker og kapslerne på BLAS’ ølflasker.
For BLAS vil gerne vække opsigt og give
gæster på bryggeriet en æstetisk oplevelse,
når de kigger forbi i åbningstiden fredag kl.
15-18 eller til en af de forskellige ”pop-up”events, der bliver afholdt på bryggeriet.
– Vi forsøger at skabe rammer for nydelse og
godt samvær, siger Graham Henderson over
en kop kaffe og hjemmebagt brød med eget
syltetøj ved siden af den røde trappe.
BLAS er etableret
i et gammelt, men
nyistandsat mejeri på
Hærvejen i udkanten af
Vejle Ådal.
KØBENHAVNERFORDOM
Men øllet skal være helt i orden.
– Nu har jeg fået ro i maven. Men i starten var
jeg virkelig nervøs. Mit øl er en del af mig selv, så
det ville personligt være ubærligt, hvis det viste
sig, at folk ikke kunne lide mit øl, smiler Graham
Henderson.
Næste bryg bliver en Dobbeltbock, hvoraf
han hælder 200 liter på et whiskyfad. De 4050 årlige BLAS-øl ligner ikke ligefrem udbuddet i den nærmeste Dagli’ Brugsen i Vandel.
Så passer BLAS-øllene ikke bedre til Christianshavn end til en lille jysk landsby?
– Bestemt ikke. Det er en københavnerfordom at tro det. Folk her sætter virkelig pris på
god kvalitet, og så er der mange expats fra LEGO
10
og andre store virksomheder, der gerne samles
hos os fredag eftermiddag, siger Graham Henderson.
NOGET HÅNDGRIBELIGT OVER ØL
Efter at have mødt hinanden i Mexico, rejst
verden rundt og boet på flere kontinenter har
det dansk-nordirske par en meget anderledes hverdag end tidligere. Og for Graham
Henderson er arbejdet som brygger vidt forskelligt fra de teoretiske udregninger og kontraktforhandlinger, han kom fra som ingeniør
i vindmølleindustrien:
Graham Hendersons seneste stolthed er den hems,
som svæver over
BLAS’ højloftede
udskænkningsrum.
– Jeg vil langt hellere skabe noget, som giver
glæde – både til andre og mig selv. Jeg kommer
aldrig til at tjene så meget som i vindmølleindustrien. Men der er noget … tangible … noget
håndgribeligt over øl, som er meget tilfredsstillende.
Graham Henderson sørger for, at hans øl
forbliver koldt, når det er tappet, for når man
har lagt så megen energi og kærlighed i sit øl,
fortjener det en nænsom behandling. Det er
ikke tilfældigt, at navnet på bryggeriet blev
BLAS, som kan oversættes fra gælisk til ”god
smag”.
– Jeg er i gang med at udvikle en hussmag
for de forskellige øl-typer. Folk må meget gerne
kunne smage, at det er mit øl, siger Graham
over kaffekoppen.
Han er alene i det forhenværende mejeri i
dag, fordi Rikke Bruntse Dahl passer sit arbejde i LEGO Fonden og sørger for en sikker
indtægt. Men hun bestemmer, hvordan alt
skal se ud og har veto på alle beslutninger:
– Og så er hun den bedste til ølsmagninger –
desuden meget bedre end mig til at sælge!
Nyt fra Bryggeriforeningen