NFB juni 25 web - Flipbook - Page 6
Øl gennem den danske kulturhistorie
Er øl den drivende kraft
i udviklingen af den
menneskelige civilisation?
Ikke bare synes videnskaben at fastslå, at
vi hoppede ned fra træerne for at få fat i alkohol – i form af gæret nedfaldsfrugt. Visse forskere hælder ligefrem til den såkaldte
”øl-før-brød”-teori: At jæger/samler-mennesket ikke blev agerbruger for at dyrke korn
til brød, men for at brygge øl. Der er nemlig
fundet tidligere spor af ølbrygning end af
brødbagning i de allertidligste civilisationer.
Lad os lade spørgsmålet stå ubesvaret.
Faktum er, at i både sten– og bronzealderens
Danmark var øl en integreret del af traditioner og ritualer. Hvor meget øl, vores forfædre drak dengang, er umuligt at fastslå, men i
vikingetiden kommer der righoldige vidnesbyrd om drikkegilder, og gennem middelalderen bliver øl en integreret del af hverdagen
– ikke mindst som vigtig og sikker kilde til
næring.
Først i renæssancen er det muligt for
forskningen at estimere forbruget blandt
danskerne, som synes at have et alkoholforbrug på over 20 liter pr. person om året
– omkring det dobbelte af i dag.
Op gennem 17– og 1800-tallet faldt indtaget af øl, men til gengæld gjorde snapsen
sit indtog, og øllet blev efterhånden stærke-
re, så det totale forbrug af alkohol holdt sig
nogenlunde konstant.
En slagkraftig afholdsbevægelse i tiårene
omkring år 1900 og en brandbeskatning af
snaps førte til en parentes i det danske alkoholforbrug, der holdt sig lavt – på under fem
liter årligt pr. dansker – fra 1. Verdenskrig til
årene efter 2. Verdenskrig.
Med velstandsstigningen i 1960’erne og
danskernes charterferier til vinproducerende
lande steg alkoholforbruget atter og stabiliserede sig omkring ti liter årligt, men med en
faldende tendens de seneste år.
Samtidig skiftede danskernes største alkoholkilde fra øl til vin.
2700 FVT
1370 FVT
900
1200-TALLET
Ældste spor af alkohol i DK: Lerbæger
fra Østjylland med spor af byg og lyng,
hvilket indikerer honningsødet øl.
Stenalderbefolkningen drikker især
til fest, hvilket understreger kulturel
betydning.
Ved Egtved-pigens fødder er placeret
en barkspand med rester af øl. I
bronzealderen er alkoholindtagelse
en vigtig rituel handling for at kunne
etablere kontakter og vidtstrakte
handelsforbindelser.
I et skjaldedigt om kong Harald
Hårfager bruges vendingen “at drikke
jul”. Vikingerne drikker til hverdag og
fest, før kamp og efter kamp, i livet
og i døden, hvor valkyrierne byder de
dræbte krigere på øl i Odins hal.
Øl er stadig festens drik, men også en
næringsrig tørstslukker, da brøndvand
er farligt for sundheden. Det brygges
på slotte, i klostre og i byerne.
Danskere opfattes ude i verden som
særligt drikfældige.
1536-1660
1700-1850
Renæssancen fremmer en
kultur med umådeholden druk.
Håndværkerlaug drikker i
fællesskab af drikkehorn. Knap
4 liter øl dagligt lå danskernes
indtag på i snit - dog med lav
alkoholstyrke.
Fuldskab går af mode i dannede
kredse, men almuen drikker
fortsat i mere end rigelige
mængder. En “mådeholden”
mand konsumerer 2-3 snapse til
hvert måltid, foruden øllet.
1
7
1
5
6
20
0
5
0
25
Danskernes forbrug af
alkohol, målt i liter pr år
15
10
5
0
6
Nyt fra Bryggeriforeningen
