Nyt fra Bryggeriforeningen 2023 - December-test05 - Flipbook - Page 10
Det vilde øl er drivkraften
Bryghuset Ølsnedkeren er
nysgerrigt og søgende efter
at have skiftet ejerskab. Men
retningen er klar: Det skal
være sjovt at brygge øl, og der
skal være plads til vildskab.
Pilsner med appelsinjuice og appelsinskal. Sådan lyder et af Ølsnedkerens
bud på en julebryg. Bryghuset er heller
ikke bleg for at bryde konventionerne
og brygge en hybrid mellem Lager og
Ale, en ”Cold IPA”, endda på majs og ris.
Eller for at smide mexikansk vanilje,
kakaonibs og tre slags chilli i sin Imperial Stout.
- Vi har en ambition om at brygge
drikkevenlige øl til folket. Men vi vil også
prøve grænser af og teste folks smagsløg.
Vi syntes, det gerne må være lidt vildt og
sjovt. Og det er et meget vigtigt mål for
os at have det sjovt, fortæller Thomas
Staune over en kop kaffe i baglokalet
på Ølsnedkeres bryggeri ved Gørløse
vest for Hillerød.
Inde på kontoret ved siden af sidder
ejeren, Steen Bakmann, som venligt
lader forstå, at han helst vil sidde og
passe sin computerskærm ”og være
den grå eminence”.
Et andet mål er, at det også skal være
en rentabel forretning, og en god hjælp
til opfyldelse af det mål er, at Ølsnedkeren har sin egen bar i Griffenfeldsgade i København. Den og vennerne hos
”Mig og Ølsnedkeren” i Aarhus sikrer
afsætningen af omkring 30% af øllet.
- Samtidig betyder den tætte kontakt
til vores barer, at vi meget hurtigt får
respons fra vores øl-elskende bartendere
på, hvilke øl gæsterne kan lide, og hvilke
øl der lige skal tvistes i en anden retning,
når vi skal brygge den samme øltype igen,
siger Thomas Staune.
LÆRER GERNE AF ANDRE
BRYGGERIER
Steen Bakmann overtog sidste år
NYT
MEDLEM
majoriteten af Ølsnedkeren Bryghus
fra Martin Jensen, Tobias Rieck og stifter Simon Toft Hansen.
Sidstnævnte startede Ølsnedkeren
som en brewpub i Griffenfeldsgade
tilbage i 2012 og er forsat en del af
ejerkredsen, og han har været en vigtig
del i at skabe bryghusets fremtidige
retning sammen med Steen Bakmann
og Thomas Staune. Første skridt på
denne rejse har været at ansætte
tidligere brygmester og stifter af bryggeriet Too Old To Die Young, Nickolai
Hannibal Vest.
- Selvom bryghuset har mange år på
bagen, og vi selv har været her i et år, så
føler vi os forsat nye i branchen. Derfor
prøver vi at suge meget læring til fra
andre bryggerier, og derfor er Nickolai en
vigtig del af det fremtidige Ølsnedkeren.
Vi drømmer om at åbne nogle flere beværtninger og måske også at åbne vores
bryggeri mere op, så folk kan komme og
nyde en øl eller to hos os. Lige nu har vi
foretaget nogle investeringer, så de andre
ting er skudt lidt fremad, siger Thomas
Staune.
MERE ØL PÅ VEJ
To af investeringerne er lige på trapperne: Seks nye tanke og et dåseaftapningsanlæg. De vil efter planen betyde,
at Ølsnedkeren kan gå fra årligt godt
150.000 liter øl om året til i omegnen
af 200.000 liter.
Thomas Bakmann sammen med Nickolai Hannibal Vest (tv)
og Olaf Lyse Nielsen.
10
Nyt fra Bryggeriforeningen